5 ting, du IKKE skal gøre, hvis du vil sove godt

For nogle kan det være en lang og tung proces at opnå bare én god nats søvn. For andre kræver det blot få ændringer, og så sover de, som aldrig før. Fælles for alle gælder det, at jo bedre man bliver til at undgå, de forstyrrelser, der holder én vågen, desto bedre er chancen for, at man falder hurtigere i søvn og sover tungere. Læs vores 5 gode råd til, hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil sove godt.


1. Undgå sindsoprivende og stimulerende input

Hvis du vil falde hurtigt i søvn, så bør du undgå de spændende og sindsoprivende bøger, serier og film lige før sengetid. Man bliver nemt grebet af de ting, man ser og læser, og når man bliver revet med, så udskiller kroppen blandt andet adrenalin på samme måde, som man kender det ved skænderier, chok og andre tilspidsede situationer. Adrenalin sætter krop og hjerne i alarmberedskab, og det tager tid, før man igen falder tilstrækkeligt ned til at kunne sove ordentligt. Før sengetid bør man ligeledes holde sig fra mobiler, tablets, computere og TV, da lyset fra disse skærme stimulerer hjernen og dermed kroppen, hvilket gør det sværere at finde ro og tryghed og dermed at falde i søvn. Hvordan det end lyder, så kan du med fordel gøre det så kedeligt for din hjerne som muligt, så den automatisk lukker ned og går til ro, og du falder i søvn.

2. Undgå koffein og sukker om aftenen

Koffein og sukker tilfører energi til krop og hjerne, og når man skal sove, handler det om at have brugt denne energi, så den ikke er med til at holde dig frisk eller urolig. Jo mindre sukker og koffein i løbet af dagen, desto bedre, og man bør som minimum nedtrappe indtaget i løbet af dagen, så man er stimuleret mindst muligt, når man skal falde i søvn. Koffeinholdige mad- og drikkevarer er blandt andet kaffe, cola, chokolade og diverse energidrikke.

3. Spis ikke før sengetid

Når man spiser, sættes fordøjelsessystemet i gang, og dermed koncentrerer kroppen sig om en opgave, som kan forstyrre søvnen. Kroppen skal have ro, når man skal sove, og det får den bedst, når mavesækken ikke arbejder løs for fordøje dagens sidste måltid. Nogle madvarer er værre end andre, og man bør især holde sig fra proteinholdige retter og stærke krydderier mindst 1 time før sengetid.

4. Brug ikke sengen til andet end søvn... og sex...

Hvis du bruger din seng til andet end at sove, vil din hjerne komme i tvivl om, hvad der skal ske, når man lægger sig i sengen. Man er kommet langt, hvis man får skabt en bevidsthed om, at sengen betyder sove. Således vil krop og hjerne automatisk indstille sig på at skulle falde til ro, når man lægger sig, og dermed får man nemmere ved at falde i søvn, og man sover tungere, fordi ens underbevidsthed ikke forventer afbrydelser og forstyrrelser. En enkelt undtagelse for reglen er sex. Det er nemlig en fysisk aktivitet, der kan gøre det nemmere at falde i søvn lige efter, hvor de fleste andre former for motion vil stimulere kroppen, og derfor ikke bør dyrkes lige før sengetid. I forbindelse med sex frigøres forskellige stoffer i hjernen, som får kroppen til at slappe af og falde til ro med en god søvn til følge.

5. Du skal ikke vente med at sove, til du bliver gammel

Man har ellers tit hørt udsagnet, men det kan ikke anbefales. Søvn er en vigtig funktion for krop og hjerne, og det er den måde, vi får opladet vores batterier til endnu en dag med indtryk og gøremål. Når vi sover løses mange af vores udfordringer i vores underbevidsthed, og det anbefales, at alle sover mellem 7 og 9 timer i døgnet for at give hjernen de bedst mulige vilkår for ro og hvile. Søvnen bør også indtræffe regelmæssigt, da vores sind er bygget til rutiner og forudsigelighed. Jo mere man viger fra sin rutine, desto dårligere og mere urolig bliver søvnen, og dermed er man skidt fra start på næste døgn. Så sov godt og regelmæssigt - både mens du er ung og gammel.

 

Klik her for at besøge vores shop med et udvalg af søvnfremmende produkter...

Klik her for at se flere artikler om søvn...

Klik her for at komme til forsiden...