HeavyZleep: din direkte vej til en god, tung søvn
HeavyZleep blev stiftet af to familier med for tidligt fødte børn. Børnene sov uroligt og afbrudt, og derfor fik familierne tilbudt en gammeldags ”tung” dyne (en såkaldt behandlerdyne), der skulle hjælpe med at sikre en god nats søvn for børnene. Dynerne mindede dog på ingen måde om en almindelig dyne – dels var de meget tunge for et helt lille barn, og tilmed var de meget dyre. Det gjorde det til en alt for usikker investering i forhold til brugsværdien. Derfor besluttede stifterne af HeavyZleep Tomas Taheri og Danny Guld Kristensen at udvikle deres eget bud på en tung dyne, der for alt i verden ikke skulle ligne en behandlerdyne, men gerne måtte minde om en tung dyne, der omslutter og putter kroppen som en god gammeldags ”mormor-dyne”.
Grundstenen for HeavyZleep er således en ægte tung dyne uden kugler, men med andefjer og -dun, opdelt i kassetter, så fyldet ikke klumper sammen i den ene ende. Våret i HeavyZleeps dyner er energivenligt og stærkere end på en almindelig dyne, så det kan holde til mange års brug. Fjerene og dunene er ikke produceret for udelukkende at skabe fyld til dynerne, men indgår som et overskudsprodukt i produktionen af fødevarer. Dynerne blev oprindeligt produceret i Portugal, men HeavyZleep har valgt at tage produktionen hjem til Danmark, hvor det er nemmere at stille krav til produktets bæredygtighed. Desuden har HeavyZleep arbejdet intenst på at minimere alt, hvad der hedder plastik i indpakning og emballage.
Den nyeste forskning viser, at der kan være store fordele at hente for søvnkvaliteten, hvis man sover med en tung dyne. Fordelene begrænser sig ikke til for tidligt fødte børn eller personer med lidelser eller diagnoser. Hvis blot man har svært ved at falde i søvn, sover uroligt eller vågner ofte, kan det give god mening at overveje en tung dyne. Vores råd er dog, at man så vidt muligt undgår dyner med plastik, kugler, sand, barium, kæder eller andre alternativer – og udelukkende vælge en tung dyne med ægte dun og fjer.
HeavyZleep har siden etableringen i 2017 brugt det meste af døgnet på at udvikle den perfekte tunge dyne, der føles og mærkes som en almindelig dyne – blot tungere. HeavyZleep indarbejder løbende nye idéer og forskning i udviklingen af alternative produkter, der er med til at sikre den bedst mulige søvn. Vi deler hjertens gerne ud af vores erfaringer og rådgiver vores kunder om det rigtige valg af produkter. Derfor er du altid meget velkommen til at kontakte os, så vi kan rådgive dig om, hvad der passer til din krop og dit søvnmønster.
Vi sover ikke godt, før du gør det, og som vi plejer at sige: good days follow good nights.